5% rabat ved køb for over kr. 5.000 undtagen julegaver
Har du brug for hjælp - ring 8640 4233

Forside > Om Os

Om Os

Jill Promotion & Design A/S

Vores vision er at være Danmarks suverænt bedste leverandør indenfor vores felt:
firmagaver, firmatøj, reklameartikler og julegaver.

Med 27 år på bagen og utrolig mange særdeles tilfredse kunder er vi godt på vej.

Firmaet Jill Promotion og Design A/S blev etableret 17. juni 1990, da Jill på opfordring af en af Danmarks største virksomheder etablerede Hellner Nielsen Reklamegaver som et personligt ejet firma.

I 1999 blev firmaet omdannet til et aktieselskab og navnet blev Jill Hellner Nielsen A/S med sloganet "idé-leverandør til danske virksomheder".

Igennem årerne har vi fundet på rigtig mange gode ideer. Ideer som har skabt ekstraordinær stor værdi for vores kunder - og ideer der naturligvis er tilpasset vores kunders øvrige markedsføring.

Vores kunder kender os som firmaet med de mange ideer, som firmaet der er først med det sidste nye. Firmaet med de dygtige, kreative, proaktive og innovative medarbejdere, der holder hvad de lover. Det lægger vi os hver dag i selen for at leve op til - og det ry er vi stolte af.

I løbet af de mange år vi har været på markedet har vi hos mange kunder været kendt som slet og ret "Jill". Det tog vi konsekvensen af i 2011 og ændrede vores firmanavn til Jill Promotion & Design A/S - i daglig tale Jill A/S.  Et moderne og nutidigt navn - ja vel næsten en mærkevare. Ved samme lejlighed opdaterede vi vores payoff til:

"PASSION FOR GIFTS"                                                                                   

VI ELSKER GAVER - OG GAVER ER DET VI LAVER. Store og små gaver som skaber værdi for vores kunder og hjælper kunderne med at blive husket, og gaver som understøtter kundernes markedsføring internt og eksternt.

Vi har specielle indkøbskoncepter, der giver store fordele for vores kunder. Fordele som vi af konkurrencemæssige hensyn ikke kan afsløre her på sitet. Vil du høre mere om disse koncepter og fordele, er du velkommen til at kontakte os på telefon 8640 4233 - eller salg@jill.dk for en snak om de fordele, du kan opnå ved at være kunde hos Jill A/S.

Vi holder til i moderne faciliteter tæt på havnen midt i Randers by, hvor dørene til vores showroom står åbne for både nye og gamle kunder efter nærmere aftale, og når det så er sagt,  ved vi også, at hverdagen i danske virksomheder ofte er travl og hektisk. Derfor har du måske ikke altid tid til et besøg i vores showroom, eller besøg af en konsulent. Nu kan du spare tid ved at købe reklameprodukter og firmagaver online - med og uden logo - når det passer ind i dit program. Og har du brug for hjælp, sidder 10 dygtige medarbejdere klar ved telefoner og mail. Klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit firma, hvad enten du har brug for julegaver til personale, tøj til medarbejderne eller en god idé til en messe eller en kampagne.

jill.dk - når der skal logo på!

NB: Husk at tilmelde dig nyhedsbrev, hvis du ikke vil gå glip af nyheder og gode tilbud.

© 2013 Jill A/S - Promotion & design